|
|
| Sådan tager du mål til dine nye vinduer og døre Du behøver ikke være håndværker eller erfaren gør-det-selv mand, for at tage de rigtige mål til dine nye vinduer og døre. For at kunne foretage en korrekt opmåling af dine nye vinduer og døre kræver det et målebånd, en blyant og et stykke papir. Det er en god ide altid at måle bredden først og højden bagefter, da alle vores mål er opgivet i breddex højde. "Hulmål" - hullet i muren Hulmål er målet udvendigt på selve hullet i muren. Det vil sige bredde fra mursten til mursten og højde fra mursten til mursten. "Udvendigt karmmål" - målet på vinduet/døren Udvendige karmmål er det mål elementerne bliver produceret i. Udvendige karmmål beregnes på følgende måde: Hulmål minus 2 til 3 cm = Udvendige Karmmål Det er lidt forskelligt, om der vælges at trække 2 eller 3 cm, det afhænger af hvor meget fuge der er nødvendigt. Vi anbefaler, at der ved ældre ejendomme trækkes 3 cm fra til fuge, da hullerne kan have sat sig lidt og derfor måske ikke er helt ens foroven og forneden eller i den ene eller anden siden. Bemærk: vi oplyser kun udvendige karmmål. Bredde x højde Hver gang vi oplyser nogle mål, er det altid bredde vi oplyser først og højden til sidst. FREMGANGSMÅDE: 1. Mål bredde og højde af murhullet – husk at måle flere steder, da hullet kan være skævt - notér altid bredden først og højden bagefter. 2. Fratræk 2-3 cm fra begge mål til fugen – så har du det udvendige karmmål. 3. Er hullet skævt skal du sikre, at fugen er mindst 1 cm, hvor den er smallest. Vær opmærksom på buer i murværk og sålbænke under vinduet – det kan få indflydelse på fugerne. Eksempel: Hulmål 103,5x103,5 = udvendige karmmål 101x101 cm |  | Åbningsretninger - forklaring: Når du bestiller, er det også vigtigt at du angiver åbningsretning, når du bestiller døre og 1-fags sidehængte vinduer: Højre ud (HU) hængsler i højre side set udefra Venstre ud (VU) hængsler i venstre side set udefra Døre kan leveres i alle åbningsretninger (se tegning) Højre ud (HU) hængsler i højre side set udefra Venstre ud (VU) hængsler i venstre side set udefra Højre ind (HI) hængsler i højre side set indefra Venstre ind (VI) hængsler i venstre side set indefra |  | |
|
|
|
|